Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















André Le Nôtre, kongens gartner

2013 har i Frankrig været ”Le Nôtre” år. Le Nôtre skabte med sit geni parken i Versailles og har i den grad præget fransk ånd.


Ludvig 14.’s regeringstid var en form for glansperiode i Frankrig. Frankrig var dengang det mest folkerige land i Europa. Fransk kultur og fransk sprog anvendtes overalt, og det franske hof og dets konge var verdens forbillede.

Racine, La Fontaine, Lully, Molière. Listen over de mænd, der bidrog til at gøre denne periode til guldalder, er lang. Blandt dem er André Le Nôtre, der var Ludvig 14.’s gartner fra 1645 til 1700, hvor han døde.
Symbolet på denne glansperiode er uden tvivl slottet i Versailles og den enorme park rundt om slottet, som Le Nôtre har udformet og tegnet. Frankrig har i år fejret 400-året for hans fødsel med talrige udstillinger og arrangementer.

Et gartnerdynasti
Le Nôtre blev født helt nøjagtig den 12. marts 1613. Han kommer fra en gartnerfamilie, og ikke nogen helt almindelige gartnere, idet hans bedstefar Pierre Le Nôtre selv var kongens gartner i Tuilerierne, et anset hverv, som han videregav til sin egen søn, Jean Le Nôtre, far til André. Tuilerierne var dengang Catherine de Medicis slot.
Selv om André Le Nôtre havde udsigt til en karriere som gartner, kom han som ung i kunstneratelierer, hos bl.a. maleren Simon Vouet, hvor han lærte at tegne og blev indført i kunsten at perspektivere, hvilket skulle spille en central rolle i hans havearkitektur.
I 1635 blev André Le Nôtre førstegartner hos kong Ludvig 13.’s bror og fik overdraget Luxembourghaven. I 1652 blev han af en vis Fouquet, der var Ludvig 14.’s finansminister, opfordret til at tegne ​​slotshaven i Vaux-le-Vicomte. Vaux- le-Vicomte, der stadig kan besøges i dag, kom til at betyde rigdom for den ene, men afskedigelse for den anden...
Når Le Nôtre faktisk blev berømt takket være dette arbejde, blev Fouquet et par dage efter at have holdt en overdådig fest til ære for Ludvig 14. efter kongens ordre arresteret af en vis d’Artagnan, Alexandre Dumas’ berømte musketer.
Festen var så overdådig, at kongen derved fandt bevis for, at hans finansminister utvivlsomt havde beriget sig personligt ved at indkassere rigets skatter.

Fra Champs-Elysées til Versailles
Mellem 1666 og 1672 overlod Ludvig 14. Tuilerierne til Le Nôtre, den første kongelige have, som han helt og holdent omformede på sin egen måde. Tuilerihaven ser uden tvivl i dag ud, som den gjorde på Solkongens tid, selv om vegetationen er meget anderledes.
Restaureringen af ​​Tuilerihaven afslører Le Nôtres geni. Han besluttede nemlig at åbne den mur, der tidligere omgav haven, for at skabe et bredt perspektiv mod vest, dvs. mod solnedgangen. Dette perspektiv var intet andet end den kommende Champs-Elysées, som kaldes den smukkeste avenue i verden.
Perspektivet blev først fuldført senere under Napoleon 1., med Triumfbuen, men det var Le Nôtre, der var arkitekten. Mellem 1673 og 1675 skabte han tårnet ved Palais-Royal. Og derefter parken i Versailles, som siges at være ”le double végétal du château” (André Le Nôtres forestilling om en dobbelt række af træer foran en tæt hæk). Le Nôtre helligede sig parken fuldkomment fra 1662 til 1687.
Det store udsyn og den stringente grundtegning blev model for hele Europa. Kong Ludvig 14. værdsatte sin gartner, hvis enkelthed, han elskede. Le Nôtre forstod i øvrigt at undgå alle hoffets intriger. Da han var blevet rig, erhvervede han en storslået malerisamling, hvoraf han testamenterede en stor del til Ludvig 14.
Udover Versailles, kan vi takke Le Nôtre for slotsparken i Chantilly, hvis pragt næsten overgår Versaillesparkens, men også slotshaverne i Saint-Germain-en-Laye og i Saint-Cloud. I udlandet tegnede han i Tyskland slotsparken i Kassel, og i England slotsparken i Windsor. Le Nôtre døde i 1700 i en alder af 87 år uden nogensinde at være holdt op med at arbejde.

Franske haver og optiske illusioner
I dag er det svært at forstå, i hvor høj grad Le Nôtres kunst var revolutionerende. Selv om han ikke er den første, der skabte begrebet ”franske haver”, drev han denne stil til fuldkommenhed ved at udfordre fast praksis. For haven har altid været et lukket rum omgivet af mure. Ordet have vil i øvrigt sige ”hegn”. Hvad var det, Le Nôtre gjorde? Ikke længere hegn, men tværtimod plads. Han åbnede op.
Et perspektiv, der er så storslået, at der i Versailles for eksempel er 7 km fra foden af slottet til horisonten. Syv kilometer er, så langt øjet rækker fra stranden til havets horisont. Det er i hvert fald, det som sømænd fortæller.
Men når Le Nôtre åbner op til denne udsigt, er han tvunget til at snyde. En allé skal gøres større, jo længere væk den er, så øjet ikke kan se forskel på, hvad der er nær, og hvad der er fjern.... altså optisk Illusion. Til dette perspektiv tilføjes parterrehaver med præcise og komplekse geometriske mønstre, som ikke er Le Nôtres opfindelse, men en kunst han førte videre på højeste plan.
Fornyeren, Le Nôtre, havde ikke kun beundrere. Således sagde René de Girardin i det 18. århundrede, at ”Le Nôtres haver er så triste, at den mest befærdede allé er den, der fører til udgangen”. Det var ret uretfærdigt, og vi vil give det sidste ord til medlemmet af det fransk Akademi, Erik Orsenna, forfatter til en bog om Le Nôtre kaldet ”Portræt af en lykkelig mand”: ”Han skabte sceneriet og lod himlen spille og skyerne danse”.