Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Fransktimen fra nr. 5/2017

Kunsthåndværker, kunstner eller munk


Auguste Rodin døde for knap 100 siden. Hans originale og nyskabende arbejder, navnlig Grubleren og Kysset, gik hen og blev verdensberømte.



Den 17. november 1917 døde Auguste Rodin, en af Frankrigs største og mest talentfulde billedhuggere, ofte sammenlignet med Michelangelo. Rodin blev betragtet som en af foregangsmændene for den moderne billedhuggerkunst. Han kom til verden i 1840 i Paris som søn af en far, der var kontoransat hos politiet, og en mor, der kom af en bondeslægt i Lorraine. Rodin voksede op under simple kår, dog hverken fattig eller rig, og sammenholdet i familien var stort.

 

I skolen klarer han sig middelmådigt og foretrækker tegning fremfor fransk. Hans far sender ham af samme grund på tegneskolen “Petite Ecole”, den senere “Ecole nationale supérieure des Arts décoratifs”. Her uddannede man unge kunsthåndværkere, og det er her, Rodin stifter bekendtskab med billedhuggerfaget takket være en af lærerne, monsieur Fort, der vakte hans interesse for faget.

 

Foranlediget af flere lærere på skolen søger han ind på kunstakademiet, hvor han bliver optaget i tegning, men hele tre gange dumper han til optagelsesprøven på billedhuggerlinjen. Hans stil faldt simpelthen ikke i smag med tidens akademiske optagelseskriterier. Han bliver følgelig nødt til at tjene til føden ved bl.a. at arbejde med skulptørrelateret arbejde, såsom støberi, dekoration, guldsmedearbejde m.m.

 

Han opnår herigennem stor erfaring, der skal komme ham til gavn gennem hele hans kunstneriske karriere. Den 8. december 1962 dør hans storesøster Marie af skoldkopper, og Rodin vælger herefter at gå i kloster, hvor han bliver i et halvt år, komplet ødelagt af sorg over søsterens død. Kort tid efter møder han Rose Beulet, som bliver hans tro kompagnon gennem 50 år, selv om Rodin havde masser af udenoms bekendtskaber.

 

 

Helvedes port

I 1864 begynder Rodin at følge undervisning i skulptur hos Carrier-Belleuse, som han også bliver assistent for i de næste seks år, hvilket dog ikke forhindrer ham i starte i eget atelier i Paris. Det er fra denne periode at “Mand med brækket næse”, et af hans første og vigtigste værker, stammer. Et værk som han er stolt af livet igennem.

 

I 1870 gør han tjeneste i hæren i krigen mellem Frankrig og Tyskland, hvor Frankrig bliver taberen, Napoleon den 3. falder og Alsace-Lorraine kommer på tyske hænder. Rodin, der har et stærkt svækket syn, tager alligevel del i krigskampene.

 

I 1875 efter først at have været en tur til Bruxelles, går hans drøm om en rejse til Italien i opfyldelse, hvor Donatellos og navnlig Michelangelos værker kommer til at øve stor indflydelse på hans egne værker. To år senere vender han hjem, og i en alder af 37 år skaber han et dybt originalt værk, der i dag er kendt som “Bronzealderen”. Skulpturen skabte stor polemik, fordi kritikerne, på grund af værkets liv og realisme, fejlagtigt beskyldte ham for at have lavet en naturtro afstøbning.

 

Skandalen sætter imidlertid et skub i Rodins karriere, og bestillingerne fra staten begynder at strømme ind, bl.a. til kunstindustrimuseet. Værket får titlen “Helvedes port” og er inspireret af Dantes guddommelige komedie. Rodin arbejder på skulpturen hele livet, men det bliver med sine 186 figurer aldrig rigtig fuldendt.

 

 

Grubleren og Kysset

De to kendteste værker af Rodin stammer fra “Helvedes port”, dels “Grubleren” fra 1881, dels “Kysset” fra 1882, begge verdensberømte i dag. Den første støbning af “Grubleren” blev udstillet første gang i København i 1888, hvor den stadig findes. Der findes i dag cirka 20 afstøbninger af Grubleren, og hvad angår Kysset, der forestiller et omfavnende par og ligeledes er et bestillingsarbejde fra den franske stat, findes originalen på Rodin-museet i Paris.

 

Ny Carlsberg Glyptotek har takket være Carl Jacobsen også en version af værket. Det er fra denne periode, at Rodin og Camille Claudel møder hinanden. Rodin forføres af den unge kvindes personlighed og exceptionelle kunstneriske talent.

 

Hun bliver først hans elev, derefter elskerinde og muse. Blandt andet siger han om hende: “Jeg viste hende guldet, men guldet var i hende”. De har utvivlsomt samarbejdet omkring udførelsen af Kysset. Deres passionerede forhold varer over ti år, men Rodin løsriver sig fra hende lidt efter lidt.

 

Camille Claudel, der er søster til den franske digter Paul Claudel, forsøger at vriste sig fri af Rodins kunstneriske og psykisk kvælende favntag men fra 1905 får hun selv svære psykiske problemer. Hun er overbevist om, at hendes manglende succes skyldes Rodin. Hun spærres inde på et sindssygehospital i 1913, hvor hun først dør 30 år senere.

 

 

Gennembruddet

Rodins sidste år står i gennembruddets tegn: I 1910 bliver han ridder, og senere officer, af æreslegionen, og den franske stat bestiller adskillige værker. I 1917 dør hans trofaste følgesvend, Rose, nogle måneder før han selv. Kort forinden gifter han sig med hende og dør selv den 17. november samme år.

 

Den store billedhugger nåede i alt at skabe 7.000 skulpturer, 10.000 tegninger, 1.000 kobberstik og  10.000 fotografier og efterlod sig kunstværker, der fik universel rækkevidde og som revolutionerede billedhuggerkunsten.