Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















De parisiske fortovscaféer

Maj 1968 blev et vendepunkt i Frankrig. General de Gaulle havde på det tidspunkt været ved magten i ti år, og den franske økonomi var stærkt moderniseret takket være en længere periode med vækst. Samfundet forblev dog i store træk traditionelt, da det modsat de unges ønsker, knyttede sig til de traditionelle værdier.

 

Om foråret og om sommeren bidrager caféerne langs højre og venstre Seinebred til at give Paris en hyggelig atmosfære…som om livet for en stund går i stå i det støjende bilkaos. Ofte er det ejendommelige, særegne og kuriøse caféer, der ligger tæt ved de store monumenter eller gemt bort i et vildnis af grønne planter….midt inde i Paris.

 

Caféerne i Paris er en institution i sig selv og i hovedstaden, hvor lejlighederne tit er små og trange, bliver de en forlængelse af dagligstuen. Her kan man i ro og mag læse sin avis, fordybe sig i en bog, meditere, skrive århundredets roman eller lægge sidste hånd på kontorarbejdet. Visse tilhængere af den ”lille sorte” (kælenavnet for en stærk expresso), som i øvrigt er et glimrende barometer for prisniveauet, indtager den stående ved baren allerede fra tidlig morgenstund, inden dagens dont. Medmindre altså at de foretrækker en af varianterne: med en sjat mælk i (”noisette”), lidt kogende vand eller en café au lait tilsat mere eller mindre mælk.

 

Ved frokosttid bliver caféen mødested for forretningsfolk eller venner, der foretrækker udendørsservering, hvis vejret tillader det.

 

Om aftenen efter arbejdet standser pariserne måske også på cafeen og tager en Perrier med en skive citron, et glas hvidvin og af og til indtages middagen der også. Nogle terrasser har varmeparasoller til de kølige aftener som på Café du Marché i det 7. arr.

 

For mange kan et møde på en café være en invitation til en samtale, let eller dyb, på et anonymt sted og ofte det første skridt, inden man inviterer hjem til sig selv. Le Fumoir, der er kendt for sin loungestemning dæmpede belysning og internationale tidsskrifter, er et yndet sted navnlig for folk fra finansverdenen, der kommer for at få en apéritif.

 

De mange caféer omkring Sorbonne universitetet, der alle omtrent er templer for det litterære og kunstneriske liv og epicenter for selve det intellektuelle liv, eller det politiske liv, findes her på venstre Seinebred.

 

På Saint-Germain-des-Prés møder forfattere og udgivere gerne hinanden ikke langt fra forlagshusene som Gallimard eller Grasset ....

 

De berømte caféer Flore og Deux Magots uddeler endog litterære priser. På Café de Flore svæver auraen stadig fra Guillaume Apollinaire, André Breton, André Malraux, der alle var hyppige gæster her – men også på Deux Magots, der var de udenlandske forfatteres tilholdssted for bl.a. Hemingway, Stefan Zweig, Bertolt Brecht m.fl.

 

I 50’erne bliver Deux Magots arbejdsplads og salon for eksistentialismens grundlægger Jean-Paul Sartre, og hans livsledsagerske, Simone de Beauvoir, efter at de havde forladt Café de Flore, hvor de holdt til under besættelsen.

Selv om caféerne er udrugningssted for store tanker og manuskripter, modtager de også journalister, der holder møde her som fx på hotel Lutétia, der har stor forkærlighed for den feminine presse (Elle), eller café Beaubourg. Her mødes folk fra medieverdenen, modeverdenen og kunstverdenen i et stort rum indrettet som bibliotek. Men skal man være synlig, sker det på øverste etage i Beaubourg (Centre Pompidou). Fra Café Beaubourg (i Centre Pompidou) øverst oppe har man en fantastisk udsigt ud over Paris’ tage med udsigt til hovedstadens store monumenter.