Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Fransktimen fra nr. 3/2018

Claude Debussy, fornyeren af den klassiske musik



For lidt over 100 år siden, den 25. marts 1918, døde Claude Debussy i en alder af 56 år. Han blev født under beskedne kår i Saint-Germain-en-Laye uden for Paris, hvor familien ernærede sig inden for detailhandel, så det var ikke givet, at den unge mand skulle gå hen og blive en af det tyvende århundredes største komponister. Den største ifølge den ungarske komponist Béla Bartok. Det forlyder, at en nær ven af familien, en klaverlærer, havde bemærket hans evner og ytret, at den lille ville komme til at spille.

 

I 1870 rasede den fransk-tyske krig. Debussys far sender familien til Cannes, hvor de skal opholde sig hos søsteren Clémentine. Faren, der nu er arbejdsløs, bliver tilbage i Paris og melder sig på oprørernes side i Pariserkommunen, hvilket sender ham i fængsel efter krigen.

 

Det går op for Clémentine, at Claude er i besiddelse af et enormt musikalsk talent, og hun finder en italiensk spillelærer, der kan undervise ham. Debussy mindes senere denne tid således: En ældre italiensk lærer, et mindst lige så gammelt flygel, en abekat der skar grimasser over en lille drengs falske toner......ja sådan kom jeg ind i musikkens verden.

 

Tilbage i Paris slog han sig ned i rue Pigalle. Takket være en af sin fars gode venner, der var autodidakt musiker, dirigent og svoger til digteren Paul Verlaine, kom Claude Debussy under pianisten Antoinette Mauté de Fleurvilles beskyttende vinger. Efter sigende skulle hun have været elev hos Chopin. Det var også hende, der forberedte Debussy til optagelsesprøven på konservatoriet, hvor han kom ind i 1872 i en alder af 10 år og blev elev hos Antoine Marmontel. Debussy havde stor veneration for Madame Mauté, der efter nogles opfattelse spillede lige så fantastisk som Liszt.

 

Debussy gik over 10 år på konservatoriet. Studietiden stod ikke højde med talentet, og hans manglende flid samt uortodokse facon gjorde, at han ikke løb af med 1. pladsen. Marmontel sagde om ham: « …..et charmerende barn med et sandt kunstnerisk temperament; han bliver en fremragende musiker; stor fremtid ». I 1879, mens han stadig gik på konservatoriet, komponerede han sine første melodier med udgangspunkt i Alfred de Mussets digte.

 

I 1881, efter at være dumpet til en eksamen, får han med Marmontels hjælp kontakt til en stenrig russisk enke, Nadejda von Meck, der hyrer ham som rejsende pianist. Hele tre somre rejser Debussy rundt i Europa med luksuøse ophold i bl.a. Interlaken, Arcachon, Firenze, Rom, Moskva og Wien.

 

I 1884 vinder Debussy efter to forsøg kunstnerlegatet Premier Prix de Rome med sin kantate Den fortabte søn og får derved mulighed for et to årigt stipendiatophold i Rom i den berømte Villa Medicis med udsigt ud over den evige by.

 

Men Debussy keder sig i starten: « Her sidder jeg så i det grimme hus. Umiddelbart tegner det her ikke godt ». Han får dog noget ud af opholdet. Ved hjemkomsten til Frankrig søger han modsat sine kolleger i Villa Medicis ikke fast arbejde men forsøger derimod at leve af sine musikstykker, selv om det ikke ligger lige for hånden.

 

Fra 1887 til 1891 lever han bohemelivet og omgås alskens kunstnere. Turen går også til Bayreuth for at akkompagnere ved Wagneroperaerne. Fra 1892 deler han en pauver tilværelse med den unge syerske, Gaby Dupont.

 

De første tegn på succes ses i 1890 med Bergamosuiten for klaver efterfulgt af en strygerkvartet i 1893. Herefter skriver han den berømte En fauns eftermiddag, et stykke for orkester efter et digt af Stéphane Mallarmé. Det moderne værk bliver så enorm en succes, at dirigenten må spille den to gange ved uropførelsen!

 

Debussys musik betyder et brud med den klassiske musik og en forløber for jazz og moderne musik med inspiration fra den asiatiske musik. Verdensudstillingen i 1889 i Paris bliver kilden til de nye ideer. Han nægter at blive sat i bås som impressionistisk musiker, og alligevel er det malerkunsten fra den tid, man uvilkårligt lader tankerne lede hen på, når man lytter til hans musik. Ofte har han hentet titlerne til sine musikstykker fra malerkunstens verden (stik, billeder......)

 

I 1894 påbegynder han operaen Pelleas og Melisande på baggrund af Maurice Maeterlincks libretto, men først 7 år senere, i 1902, opføres den i Paris på Opéra Comique. Meningerne var naturligvis delte, men den bliver ikke desto mindre opført 107 gange i Debussys levetid i både Frankfurt, London, New York, Berlin og Wien m.fl.

 

Debussy er i mellemtiden blevet skilt fra Gaby Dupont og har i 1902 giftet sig med Lilly Texier, en ung modesyerske fra Paris. Idyllen varer dog ikke længe, og han forlader hende et par år senere til fordel for Emma Bardac, en verdensdame, amatørsanger og hustru til en velhavende finansmand. Lilly prøver at begå selvmord ved at skyde sig i maven. Dramaet vækker skandale i kunstkredse, og Debussys venner tager kvindens parti, hvilket han får svært ved at tilgive dem.

 

I 1903 skriver Debussy de første noder til La Mer, et værk der fik enorm succes og var inspireret af et ophold sammen med Emma ved den Engelske Kanal. Kritikere mente også, han var inspireret af Monets og Turners malerier samt japaneren Hokusais berømte bølge, der kom til at pryde forsiden af partituret. I oktober 1905 bliver Debussy og Emma forældre til en lille pige, Claude-Emma, med tilnavnet Chouchou, som bliver en stor inspiration for sin far.

 

I 1908 gifter Debussy og Emma, der begge er fraskilte, sig og flytter ind på Avenue du Bois-de-Boulogne (i dag Avenue Foch) i Paris. Men idyllen er kortvarig.  Økonomien skranter og helbredet svigter. I 1908 dør han af tarmkræft. Året efter dør datteren af tidens frygtede sygdom, difteri.

 

Mange anser Debussy som en veritabel foregangsmand for den store transformation, der gik gennem det 20. århundredes musikalske liv. En enkelt sætning vedrørende et af hans smukkeste værker Nocturne illustrerer hvilken ener og anti-konformist, han var: « Jeg håber det bliver en himmelsk musik, der skælver under frihedens vingeslag ».