Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Franskkonkurrencen

Françoise Sagan - forfatter og evig teenager

Françoise Sagans liv er som hendes romaner: let og tragisk på én og samme gang. I tressernes Frankrig var hun litteraturens svar på den ny bølge inden for fransk film “la nouvelle vague”.

Året er 1954. En ung kvinde på 18 indsender sin første roman til to forskellige forlag i Paris. Den første forlægger, Denoël, er længe om at komme i gang med den. Den anden, Juillard, beslutter, at den skal udgives lige på stedet.

Navnet på den unge kvinde er Françoise Quoirez, der senere bliver kendt under navnet Françoise Sagan, med reference til en af romanfigurerne i Marcel Prousts store værk “På sporet af den tabte tid”.
Romanen hedder Bonjour tristesse og bliver lynhurtigt en kæmpesucces hos de franske boghandlere og bliver vinder af den prestigefyldte anmelderpris, Prix des Critiques. Den højt estimerede forfatter François Mauriac omtaler den unge kvinde som et “charmerende lille uhyre på 18 år, hvis litterære evner uomtvisteligt springer frem allerede på side 1”. Françoise Sagan svarer tilbage, at hun hverken er lille, charmerende eller et uhyre....

Ud over den litterære succes omgives bogen også af et strejf af skandale. I halvtredsernes Frankrig falder det ikke i god smag, at kvinders seksuelle begær bliver beskrevet i bogen, som er lige ved at blive forbudt. Flere boghandlere nægter at sætte den i udstillingsvinduet, men kvinderne læser den i smug. Sådan er starten på legenden om Françoise Sagan, et litterært vidunder og en rebelsk og ung kvinde, der udfordrede tidens konventionelle regler.

På frihjul
Med indtjeningen fra sin første roman køber Françoise Sagan en Jaguar XK120. Ligesom sin far vier hun livet til hurtige biler. I 1956 udkommer hendes anden roman Un certain sourire, der opnår lige så stor succes som den første.

Den unge forfatter tjener masser af penge og bruger dem ligeså hurtigt. Hun færdes på byens hotte steder, bl.a. på Saint Germain-des-Prés, og hænger ud med berømte forfattere og kunstnere. “Natklubber, whisky og Ferrarier er sjovere end madlavning, strikning og en halvtom pung,” sagde hun. Eller: “Min eneste beskæftigelse er, at tiden går, at jeg har tid, tager tid, spilder den og lever modsat alle andre.”

Med berømmelsen følger også sladderpressen, og hun må lægge ryg til det meste. En dag blev hun fotograferet, da hun i bare tæer stod tæt på sin bil, og en journalist fra Paris Match kunne følgende berette, at hun altid kørte i bil i bare tæer.

Hun elskede at spille, og hendes lykketal var 8. Historien går, at hun i 1959 lejer et herresæde ude i Normandiet fra den 8. juli til den 8. august. Dagen før hun skal af sted, vil hun hen på kasinoet for sidste gang. Sent ud på natten vinder hun 80.000 franc. Hun vil blive på herresædet men henvender sig i stedet til ejeren kl. 8 om morgenen for at spørge, om stedet er til salg og til hvor meget i så fald. Det er til salg og prisen er 80.000 franc. Til hans store forbløffelse trækker hun nu beløbet op af tasken. Den 8. august klokken 8 køber hun stedet for 80.000 franc. Lykketallet natten igennem var 8.

Bonjour tristesse…
Heldet står hende dog ikke bi, og i 1957 bliver hun alvorligt såret ved en bilulykke. Flere dage svæver hun mellem liv og død. I tre måneder får hun en ny medicin på basis af morfin til at tage smerterne. Da hun udskrives, står den på afvænning, men resten af livet er hun afhængig af stoffer.

Med årene bliver Françoise Sagans liv mere og mere tungt. Problemer med helbredet, økonomien, problemer med skattevæsen og retsvæsen. Hvem husker ikke hendes magre og udpinte ansigt, hende, der havde været indbegrebet af evig ungdom og det lette liv?
I 2002 bliver hun indblandet i den såkaldte ELF skandale, en cocktail af politik og sorte penge, hvor hun skulle have modtaget returkommission for at være mellemmand i en sag, der gik helt til tops til François Mitterrand.

Hun døde i Honfleur i Normandiet den 24. september 2004 i en alder af 69 år. Hun ejede ikke længere noget, ikke engang de litterære rettigheder, som var blevet konfiskeret af skattevæsnet til betaling af hendes gæld.

Françoise Sagan skrev omkring 50 bøger, teaterstykker, noveller, reportager til magasinet ELLE, filmmanuskripter og sange. Hendes litterære produktion er svingende, emnerne gentog sig ofte, men stilen er let og elegant (anmelderne talte om “melodien” i hendes værker), historierne enkle, figurerne nutidige - alt sammen noget, som aldrig keder hendes læsere, hverken i Frankrig eller i udlandet.
Françoise Sagan brød sig egentlig ikke om sig selv. I 1990 skrev hun gravskrift om sig selv til et forfatteropslagsværk: “…poppede op i 1954 med den lille roman “Bonjour tristesse” der blev en verdensomspændende skandale. Hendes bortgang efter et mislykket liv og forfatterskab var kun en skandale for hende selv”.