Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















For 70 år siden udgav forlaget Gallimard “Den lille Prins”, en filosofisk fortælling for børn skrevet af Antoine de Saint-Exupéry, som kom ad dage på mystisk vis om bord på sit fly i juli 1944.


“Den Lille Prins”, verdens bedst solgte og mest oversatte bog lige efter Bibelen



Hvis man kan tale om en litterær “kioskbasker”, må det være bogen om den lille prins, som blev udgivet første gang i New York i 1943 af Antoine de Saint-Exupéry. Først tre år senere, i 1946, udkom den på det franske forlag Gallimard med illustrationer af forfatteren selv.

 

Siden udgivelsen er den blevet solgt i mere end 145 millioner eksemplarer verden over og alene i Frankrig i 12 millioner eksemplarer.

 

Den er oversat til 270 sprog og dialekter, hvilket gør den til den bedst solgte bog i verden og den mest oversatte bog efter bibelen. Selv sjældne og små sprog, som f.eks. tagalog på Filippinerne og guarani i Paraguay, er den blevet oversat til, foruden de fleste indiske sprog samt færøsk. Den blev endog oversat til toba, et sydamerikansk sprog, som ellers kun bibelen er oversat til. Derudover er bogen blevet filmet adskillige gange og opført på teatre, omskrevet til musicals, operaer og sange.

 

 

Et eventyrsøgende menneske

Hvad er det så for en historie, der er blevet vidt berømt i hele verden, og hvem var forfatteren? Antoine de Saint-Exupéry kom til verden i 1900 i en adelig fransk familie. Hans far dør allerede som 40-årig i 1904 og efterlader sig kone og fire børn.

 

Tidligt fatter Saint-Exupéry interesse for flyvning. Efter flere småjobs og en aftjent militærtjeneste i flyvevåbnet, hvor han får flycertifikat, fortsætter han sin karriere som postflyver i firmaet Aérospatiale, hvor han transporterer post mellem Toulouse og Dakar i Afrika.

 

Sideløbende hermed udgiver han sin første roman “Postflyveren”, der fortæller om livet som pilot. Andre romaner følger efter. I trediverne arbejder han også som journalist, bl.a. i Spanien under den spanske borgerkrig.

 

I 1939 udnævnes han til kaptajn i luftvåbnet. Efter våbenhvilen mellem Tyskland og Frankrig i 1940 lykkes det ham at komme til New York. Han lader sig derefter hverve i kampen mod det nazistiske Tyskland på de allieredes side, og det er under en af disse missioner, at hans fly forsvinder i havet den 31. juni 1944. Omstændighederne forbliver ukendte, og først i 2000 finder man en vragstump ud for Marseille, dog uden at dette bringer os nærmere sandheden om flystyrtet.

 

 

“Tegn et får til mig”

Den lille prins spiller en rolle i fortællingerne om flyvningen og Saint-Exupérys liv, eftersom historien handler om en pilot, der har måttet nødlande i Saharas ørken og forsøger at reparere sit fly. Noget der i virkeligheden skete for forfatteren, da hans fly styrtede ned i den libyske ørken i Egypten og blev knust. Saint-Exupéry og hans mekaniker blev først reddet tre dage senere efter at have overlevet uden vand eller brød.

 

Fortælleren i bogen vækkes af en lille dreng, som siger: “Vil du ikke godt tegne et får til mig?”. Han forsøger at tegne flere forskellige får, men alle tegningerne bliver forkastet af drengen. Til sidst tegner han, ude af sig selv, en kasse:

“– Her har du en kasse. Dit får er indeni.

– Det er lige akkurat sådan en, jeg har ønsket mig. Tror du, der går meget græs til sådan et får?

– Hvorfor det?

– Fordi alting er ganske småt hjemme hos mig.

– Det skal nok slå til. Det er også kun et ganske lille får, jeg har givet dig.

Han bøjede hovedet ned over tegningen.

– Det er nu slet ikke så lille endda….Se! Nu er det faldet i søvn.

Og således lærte jeg den lille prins at kende.”

 

Dialogen i bogens begyndelse opsummerer på bedste vis Saint-Exupérys fortælling. På de følgende sider fortsætter han dialogen, der til tider kan virke lidt tung, fordi den lille prins stiller mange spørgsmål, men ikke altid svarer på dem, han selv bliver stillet.

 

Selv om bogen var beregnet for børn, er historien faktisk en lidt melankolsk og desillusioneret filosofisk fortælling, en kritik af vores moderne verden, som har mistet kontakten med de vigtige ting i livet. En slags lignelse, som skal give stof til eftertanke. Bogen er tilegnet en af Saint-Exupérys barndomsvenner, og dedikationen er karakteriserende for det poetiske og bevægende værk.

 

“Jeg må bede jer børn undskylde, at denne bog er tilegnet en voksen. Men jeg har en virkelig god undskyldning: den voksne, der her er tale om, er den bedste ven, jeg nogensinde har haft. Jeg har også en anden undskyldning: denne voksne forstår alt, selv bøger for børn. Og jeg har endnu en undskyldning: han bor i Frankrig, hvor han sulter og fryser. Han trænger virkelig til trøst. Hvis alle disse undskyldninger ikke slår til, skal jeg gerne dedikere bogen til denne voksne som barn. Alle voksne har engang været børn (men det er ikke ret mange af dem, der kan huske det). Min dedikation kommer altså i stedet til at lyde: Til Léon Werth, dengang han var en lille dreng.”