Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.
















Det franske måltid

Langt de fleste franskmænd spiser sammen på faste tidspunkter i modsætning til andre kulturer. Vi ser tilbage på en model, der modgår tidens tendenser
.

Ifølge historikeren Pascal Ory har franskmændene et ikke helt almindeligt forhold til mad. Det er faktisk noget, der ligefrem kendetegner dem. I et land, hvor selv sproget udtrykker et legende forhold til maden, er det at spise godt ikke uden betydning. Siger man ikke, at man drikker en andens persons ord (boire les paroles) – altså at man lytter opmærksomt til én? Eller at man sluger en bog (dévore un livre)?

 

Men bordets glæder er ikke det eneste, der udgør ”det franske måltid”. Det er også vigtigt at ”spise godt i hinandens selskab”. Det er overskriften på en artikel i dagbladet Le Monde i februar, hvor avisen satte lys på franskmændenes spisevaner.

 

Og skulle man være i tvivl om det franske måltids specielle karakter, skal man blot huske på, at denne praksis har været optegnet på UNESCOS ”Mesterværker i mundtlig og immateriel kulturarv” siden 2010 på lige fod med portugisernes Fado og japanernes marionetteater.

 

Faste tidspunkter

Modsat andre kulturer, i Europa og i resten af verden, spiser mange franskmænd på faste tidspunkter. Ifølge statistikkerne sidder halvdelen af dem ved bordet hver dag klokken 13 og mere end en tredjedel kl. 20.15. Franskmændenes dagligdag er kendetegnet ved, at de tre måltider, morgenmad, frokost og middag, indtages på cirka samme tidspunkt hver dag. Og ikke noget med at forstyrre……………s’il vous plaît.

 

I Europa er franskmændene også blandt dem, der bruger mest tid omkring bordet. præcis to timer og 22 minutter i gennemsnit. På den anden side spiser 80% måltiderne i selskab med andre, det være sig arbejdskolleger eller familien, modsat hvad der er almindeligt i USA eller Asien f. eks.

 

Franskmænd, der er på ferie i en af disse verdensdele, undres ofte over, at folk her spiser hele tiden eller på alle mulige tidspunkter af døgnet. I USA spiser man hovedsageligt for at blive mæt, mere eller mindre sundt i øvrigt. Og man spiser på alle tider af døgnet. Det samme gælder for englænderne, hvor småspiseri eller mellemmåltider, de berømte ”snacks”, mere er reglen end det at spise sammen med familien på faste tidspunkter. Her er det desuden en individuel foreteelse at spise.

 

Mange unge franskmænd, der er på sprogrejse i USA, bliver tit overrasket over, at køleskabet dagen igennem står til disposition for husets beboere, inklusive gæsterne.

 

Fornøjelse og disciplin

Når man først sidder ved bordet, er der faste regler. Forret, hovedret og dessert. Man begynder ikke med ost eller frugt, og vegetarer er et sjældent syn. Alt sammen en form for social tvang.

 

I Frankrig er det ilde set at skille sig ud fra de andre under måltidet. Denne adfærd er nedarvet fra generation til generation, forældre opdrager deres børn på denne måde, så de spiser de samme fødevarer som de ældre, frivilligt eller ej. Denne påtvungne disciplin, at spise god mad i selskab med andre, går i øvrigt fint i spænd med selve nydelsen ved at spise.

 

Som en sociolog på baggrund af statistiske oplysninger udtaler, er spisning i Frankrig “fuldt på højde med læsning eller musik, og det opfattes som lidt trist eller tungt, hvis man sidder alene og spiser, hvad enten det er på arbejdet eller hjemme.”

 

Fornøjelsen findes også i den kollektive ubevidsthed: Ved ordet “chokoladekage” tænker amerikanere på ”skyld”, franskmændene på ”fødselsdag”.

 

Gastronomi og sundhed

Tingene har selvfølgelig ændret sig lidt over de senere år, da Frankrig, ligesom andre lande, er underlagt påvirkninger fra den angelsaksiske kultur.

 

Antallet af franskmænd, der kun spiser ét ”rigtigt” måltid om dagen, er steget mærkbart, og procentsatsen af de, der kun spiser en eller to retter pr. måltid et steget fra 38% i 1998 til 49% i 2008. Fastfoodrestauranter og lignende har indtaget bybilledet.

 

Man kan dog også forbavses over den store modstand mod fænomenet. McDonald, der troede, de franske kunder ville droppe forbi og spise dagen igennem, som det er tilfældet i andre lande, har måttet konstatere, at de fleste af dem har holdt fast ved de traditionelle spisetider. Kæden har derfor tilføjet retter efter den franske smag.

 

Modstanden mod nye spisevaner bekræfter kun, at den franske model har en lang historie. Blandt årsagerne dertil er det indflydelsen fra katolicismen, hvor måltidet betragtes som noget rituelt, som også fremgår af  Leonardo da Vincis maleri ”Den sidste nadver”. En anden grundlæggende årsag skal sandsynligvis findes i det faktum, at Frankrig fortsat er meget knyttet til ideen om det simple liv på landet. Ingen præsident går glip af det årlige besøg på den store landbrugsudstilling i Paris, hvor han i overflod inviteres til at smage på adskillige oste og charcuterivarer.

 

Det paradoksale er, at det franske måltid uden tvivl favoriserer ... den sunde kost. Som en anden historiker siger om det fælles måltid: ”Man drikker behersket, prøver at spise af det hele, fylder ikke tallerkenen op tre gange, for man er underlagt de andres blik og meninger. Det er ikke tilfældet, når man står og småspiser foran sit køleskab”.

 

Franskmændene opfandt ordet ”gastronomi”. Opfandt de mon også ”den sunde kost”?