Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Fransktimen fra nr. 2/2017


Gustave Eiffel, en spydspids under den industrielle revolution



Eiffel er fremfor alt kendt for tårnet, der bærer hans navn, men også for en lang række bygningsværker både i Frankrig og ude i verden takket være sin store viden om ny teknologi inden for metalindustrien.


Er der én, der kan identificeres med sit værk, må det være Gustave Eiffel, hvis navn er berømt i hele verden pga. Eiffeltårnet, Paris’ symbol, på lige linje med den lille havfrue i København og frihedsgudinden i New York, hvor Eiffel i øvrigt også havde en finger med i spillet.

Familiens rigtige navn var “Bönickhausen kaldet Eiffel”, hvor Eiffel var en tilføjelse, da det noget germanskklingende navn voldte problemer med udtalen. Det var først i 1875, han officielt ændrede navn til Eiffel. Han var dog franskmand med stort F, født den 15. december 1875 i Dijon som søn af Alexandre Bönickhausen Eiffel, tidligere officer i Napoleons hær, og Catherine Moneuse, der slog sig på kulhandel og gjorde familien velhavende.

I 1852 kom Gustave Eiffel ind på ingeniørstudiet i Paris og tog afgangseksamen i 1855. Året efter mødte han Charles Nepveu, der var ingeniør med speciale i bygningsværker og dampmaskiner samt jernbanemateriel, og begyndte at arbejde for ham. Metalindustrien havde sit store opsving i det 19. århundrede. Produktionen og anvendelsen af jern og stål betyder en helt ny tilgang til fremstilling af maskiner og bygninger, navnlig broer. En teknologisk revolution som Eiffel til fulde forstår at udnytte.

Hans første værk fra 1858 er konstruktionen af en 500 m lang bro over floden Garonne i Bordeaux, som ifølge forfatteren François Mauriac udgjorde en “magisk indgang” til byen. Eiffel var blot 26 år. I 1862 gifter han sig med den kun 18-årige Marguerite Gaudelet. Sammen får de fem børn, inden hun dør som kun 32-årig.

 

 

Broer, banegårde, fabrikker og sågar kirker

Efter sin første succes beslutter Eiffel sig for at stifte eget firma i Levallois-Perret tæt ved Paris. Han omgiver sig med talentfulde medarbejdere og kaster sig ind i opførelsen af bygninger og monumenter. Brugen af jern, der som materiale er lettere end sten, mere holdbart og nemmere at anvende, betyder både hurtigere og billigere bygningsværker.

Antallet af værker fra Gustave Eiffels firma er imponerende. Her kan nævnes broen Maria Pia over floden Douro i Porto, som gør ham berømt. Den blev opført i 1878 og blev på det tidspunkt anset som en af de letteste og mest vovede bygningsværker på den tid.

Opførelsen af viadukten Gabarit i Cantal i Sydfrankrig øgede berømmelsen. Buen på 165 meter var en rekord på den tid med sine 122 meter i højden. Det var også Eiffel, der byggede den indvendige stålkonstruktion til frihedsgudinden af Bartholdi i NYC, og som Frankrig forærede USA i 1884.

I sidste halvdel af det 19. århundrede bygger Eiffel og hans medarbejderstab fabrikker, broer (bl.a. to i Vietnam), banegårde, ja sågar kirker. Eiffel er en byggeriets mester over dem alle med sin evne til fornyelse og opførelse af bygningsværker deres beliggenhed taget i betragtning. Forretningsmand var han også.

 

 

Et tårn i tusind fods højde

Havde det ikke været for Eiffeltårnet, der blev opført i 1887-1889 i anledning af verdensudstillingen i Paris, ville Eiffel ikke være nær så kendt trods sin store byggeaktivitet. Formålet med udstillingen var at markere hundredåret for den Franske Revolution, da republikken i Frankrig stadig var skrøbelig. Geniet skulle hyldes, og to af Eiffels medarbejdere fik ideen til opførelsen af et tårn i tusind fods højde, hvad der på det tidspunkt var noget af en teknologisk bedrift.

Eiffel køber hurtigt ideen, som dernæst skal sælges til myndighederne, hvilket også lykkes for ham takket være et enormt netværksarbejde. Den 8. januar 1887 underskriver han aftalen med den franske regering. I dokumentet præciseres tårnets beliggenhed, finansieringen, hvoraf Eiffel selv stod inde for de 80%, hvilket gav ham koncession gældende i 20 år fra 1890 og frem. Efter den dato overtog byen Paris tårnet.

Eiffeltårnet, der i dag elskes af alle, udløste et ramaskrig af protester uden lige, da det skulle opføres. For arkitekterne var det en hån mod den gode smag. Nogle mente ligefrem, at tårnet kunne styrte sammen over nabohusene. Flere forfattere protesterede over byggeriet i bladet “Le Temps”, bl.a. Guy de Maupassant og Alexandre Dumas, arkitekten bag pariseroperaen, komponisten Charles Gounod, samt digterne Leconte de Lisle (der skrev Marseillaisen) og Sully Prudhomme.

Alligevel påbegyndtes arbejdet den 28. januar 1887, og snart kunne pariserne være vidne til et bygningsværk, der steg i højden med en hidtil uhørt fart på 12 meter om dagen. Trods de mange protester og strejker blandt arbejderne, der krævede bedre lønninger pga. det risikofyldte arbejde (kun én omkom undervejs), blev tårnet indviet den 31. marts 1889, lidt mere end to år efter byggeriet var gået i gang.

 

 

Videnskabsmanden

For Eiffel begyndte en ny karriere, da tårnet var hans sidste store bygningsværk, og som over 60-årig besluttede han sig for at kaste sig over videnskaben. I 1892 bryder skandalen om Panama ud, som han også var involveret i som entreprenør. Han havde udført sluserne til den berømte kanal og taget lidt for rigeligt for arbejdet. Han idømtes en fængselsstraf, som han aldrig afsonede, fordi dommen blev omstødt.

Eiffel slår ind på meteorologien og bruger tårnet til forskellige målinger. Ligeledes bringer han nyt lys over aerodynamikken ved brug af installationerne i tårnet, hvor han havde fået opført kontor. Dernæst udvikler han telegraferingen og installerer et apparat på tredje etage. Således gjorde hans sidste arbejde ham ikke blot berømt men muliggjorde også fortsættelsen af hans videnskabelige studier.

Gennem hele livet var han fascineret af ny teknologi, og hans værk vil stå tilbage som banebrydende. Tårnet, som ifølge Eiffel var mere berømt end han selv, er/blev også symbol på den industrielle revolution. Gustave Eiffel døde som 91-årig i 1923 i Paris og arbejdede uafbrudt indtil sin død.