Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Filmen “L’Odyssée”, som havde premiere i Frankrig i oktober, skildrer en del af Jacques Cousteaus tilværelse. Han var om nogen, kaptajnen der blev verdensberømt, fordi han åbnede vores øjne for det forunderlige liv i oceanernes ukendte dyb.


Den tavse verden



Jacques-Yves Cousteau, bedre kendt som Commandant Costeau i Frankrig eller blot Jacques Cousteau i Danmark, fik med sine mange rejser under og over havet en hel generation af TV-seere og biografgængere til at drømme.

Filmen “L’Odyssée”, der havde premiere i år, skildrer en del af hans lange og spændende liv. Ud over nogle fantastiske billeder, der giver os et indblik i en verden under havet, får vi også indblik i nogle af den karismatiske hovedpersons mindre kendte og ikke altid positive karakteregenskaber, en drømmer og egocentriker med stof til at blive en rigtig helt.

 

Jacques-Yves Cousteau blev født den 11. juni 1910 og døde i Paris i 1997. Faren var advokat, og efter nogle år i USA blev Cousteau junior bidt af havet, da familien slog sig ned i Marseille. Mødet med det blå element skulle få indflydelse på hans liv og senere karriere.

 

 

De tre “muskemerer”

I 1930 blev Cousteau optaget på den franske flådeskole École Navale, hvor han blev søofficer. På panserkrydseren Condorcet møder han Philippe Taillez, der låner ham nogle undervandsbriller, der blev opfundet i 1920. En hel undersøisk verden af skønhed åbenbarer sig for Jacques Cousteau, en ny passion, som han aldrig slipper.

 

I 1937 gifter han sig med admiraldatteren Simone Melchior, som han får to sønner med, men hvor den ene, Philippe, yndlingssønnen, i hvert fald at dømme ud fra filmen, kommer af dage som kun 39-årig, under en ekspedition i Portugal, hvor far og søn er sammen. I 1938 møder han Frédéric Dumas, ligeledes dedikeret til livet under havet og som bliver en meget nær ven. Drevet af den undersøiske forskning kalder de sig for de tre “muskemerer”; som de tre musketerer af Alexandre Dumas er de egentlig 4, eftersom endnu en ven, Léon Vêche, slår sig til gruppen og står for logistikken i forbindelse med ekspeditionerne.

 

Under Anden Verdenskrig dekoreres Jacques Cousteau med flere militære ordener. Det forhindrer ham dog ikke i at fortsætte dykningen og dybvandsundersøgelserne. I 1943 filmatiserer han sammen med de tre muskemerer den første franske film optaget nede i dybet, Par 18 mètres de fond, snart efterfulgt af næste film med titlen Epaves (vrag). Mulighederne for at filme under vandet var dog begrænsede og billederne var i sort/hvid. Først nogle år efter krigen, og da han havde forladt flåden, tog Jacques Cousteaus karriere for alvor fart og gjorde ham berømt verden over med sine rejser i den tavse verden – i øvrigt også titlen på hans første bog.

 

 

Calypso og de røde strikhuer

I 1949 planlægger Cousteau at optage sin første undervandsfilm i farver. Han har dog brug for både penge og ikke mindst et skib. En britisk mæcen ved navn Loël Guiness køber træskibet Calypso til ham, en engelsk minestryger fundet på Malta som Cousteau får bygget om til et rigtigt forskningsskib. De første ture finder sted ud for Korsikas kyst, hvorefter det den 24. november 1951 sætter kursen mod det Røde Hav for at studere koraller. Det bliver starten på et eventyr fra kontinent til kontinent, som omtrent varer de næste 46 år.

 

Jacques Cousteau ved godt, at biografen og snart også fjernsynet kan være en hjælp for ham til at blive kendt og således være med til at sikre finansieringen af hans ekspeditioner men også for at udbrede kendskabet til en hidtil ukendt verden. I 1953 filmatiserer han sammen med Louis Malle “Le monde du silence” (Den tavse verden). Dokumentarfilmen vinder guldpalmerne i Cannes i 1956, og fra da af bærer Jacques Cousteau og hans besætning røde strikhuer i taknemlig erindring om Toulons tugthusfanger.

 

I 1957 bliver Jacques Cousteau direktør på det oceanografiske museum i Monaco. I de efterfølgende år undergår Calypso store ombygninger for at blive rustet til fremtidige missioner: det udstyres med u-båd, helikopter og et undervandsobservatorium, der er placeret på skibets skrog. I 1965 optager han en ny film Le Monde sans soleil, der vinder en Oskar som bedste dokumentarfilm.

 

 

“Cousteau society”

Efterhånden som ekspeditionerne finder sted, konstaterer Jacques Cousteau ved selvsyn, at oceanerne led under tiltagende forurening. I oktober 1950 beslutter den franske atomenergikommission at sænke 6500 tønder indeholdende 2000 tons radioaktivt affald mellem Korsika og Antibes. Sammen med prins Rainier af Monaco får Cousteau mobiliseret folkestemningen, og det ender med 20 tønder som bliver nedsænket “af eksperimentelle årsager”.

 

Med en aftale med amerikansk TV i hus lykkes det Cousteau at filmatisere TV-serien “L’Odyssée sous-marine” der er mere personlig i udtrykket end dokumentarfilmene. Folk beskytter og respekterer det, de elsker, og skal de elske havet, må de nødvendigvis bjergtages og ikke mindst informeres, ifølge Cousteau.

 

I 1973 stifter han “The Cousteau Society” i USA, der har til formål “at beskytte vand-, hav- og flodmiljøet til gavn for de nuværende og kommende generationer”. I 2011 talte selskabet 50.000 medlemmer. Fra en ekspedition til Antarktis medbringer han et hvalskelet, der bliver startskuddet til at han kaster sig ind i kampen for at beskytte det sårbare kontinent.

 

I 1990 sætter han en underskriftindsamling i gang for at redde Antarktis fra minedrift. Sammen med NGO’en Greenpeace er han med til, at Madrid-protokollen bliver underskrevet i 1991til beskyttelse af det globale miljø i Antarktis i 50 år.

 

 

Medlem af det Franske Akademi

Som der står skrevet på et af de mange sites til ære for ham: “Jacques Cousteau har for altid sat sit aftryk på vores planet og i vores oceaner. Da Cousteau og hans besætning sejlede ud i Calypso for at udforske verden, kendte man endnu ikke til forureningens omfang, rovdriften på havets ressourcer eller den gradvise ødelæggelse af kystområderne. De mange eventyr med Calypso har gjort os opmærksomme på de miljømæssige ødelæggelser, som er forårsaget af menneskets lemfældige omgang med naturen”.

 

Den berømte kaptajn, der også blev medlem af det Franske Akademi og hædret med æresbevisninger, var med til at indspille over 100 film. Skønt han ikke betragtede sig selv som videnskabsmand, bidrog han til et stort antal opfindelser, der har gjort det muligt at forbedre udforskningen af oceanerne.

 

Som Charles Baudelaire sagde: “Frie mand, altid vil du elske havet højt”.