Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Jean Moulin, modstandsbevægelsens store helt


Jean Moulin er sammen med General de Gaulle, chefen for det fri Frankrig, et af de to store symboler på franskmændenes kamp mod den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

 

Adskillige skoler, gymnasier og et universitet i Lyon bærer Jean Moulins navn ud over et stort antal gader og avenuer i mange franske byer. Faktisk er Jean Moulin et af symbolerne på franskmændenes modstand mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig, og det i en sådan grad, at hans beslutsomhed og mod sendte andre modstandsfolk ind i skyggen.

 

Jean Moulin blev født i Béziers i Sydfrankrig i 1899. Barndommen var lykkelig men trods et udpræget talent for tegning (det lykkedes ham endog som ganske ung at sælge flere af sine tegninger), var han ikke begavet med noget særligt talent, og lå som elev i den store gennemsnitlige midte. I 1918 blev han indkaldt og gjorde sig klar til at tage til fronten, da våbenhvilen blev underskrevet i november 1918.

 

Samtidig med sit jurastudium påbegyndte han hurtigt via farens forbindelser en karriere som embedsmand. Hans talent for administration og organisation blev hurtigt kendt, og lidt efter lidt steg han op i hierarkiet for i 1925 at blive Frankrigs yngste underpræfekt og senere i 1938 den yngste embedsmand i Aveyron-provinsen.

 

Parallelt hermed udnævnes han flere gange til kabinetschef for flere ministre i Den tredje Republik, bl.a. i 1936 i Pierre Cots luftfartsministerium, samtidig med Folkefronten, der er en alliance mellem alle venstrefløjspartierne under ledelse af Léon Blum. I den forbindelse står Jean Moulin for den hemmelige afsendelse af fly og piloter til Spanien, som på daværende tidspunkt var ved at blive revet midt over pga. kampene mellem fascister og republikanere.

 

Modstandsbevægelsens samling

I 1939, da Frankrig erklærer Tyskland krig, forsøger Jean Moulin ved alle midler at blive indkaldt, men regeringen beder ham blive på posten som præfekt i Chartres og tage sig af de civile. Det er så her, hans skæbne tager en anden drejning.

 

Han anholdes af tyskerne den 17. juni 1940, fordi han nægter at skyde skylden på nogle franske soldater fra Senegal for at have begået grusomheder mod civile, hvor det var tyskerne selv, der havde været de ansvarlige. Han bliver tortureret og forsøger at begå selvmord ved at skære sig i halsen med et glasskår. Han dør ikke men får et ar på halsen, som han skjuler med et tørklæde, hvilket kan ses på de sjældne fotografier af ham fra den tid. Han løslades men Pétains regering, der har et aktivt samarbejde med tyskerne, fjerner ham fra posten som præfekt.

 

Jean Moulin søger tilflugt i familiens ejendom i Sydfrankrig, hvor han - navnlig i Marseille, der på den tid stadig ligger i den frie zone - begynder at møde de ansvarlige for modstandsbevægelsen. En bevægelse der kun lige er begyndt.

 

I september 1941 rejser han gennem Spanien og Portugal til London på falsk pas. Han møder general de Gaulle, der beder ham samordne de forskellige grene af modstandsbevægelsen i det besatte Frankrig. Modstanden mod Tyskland kom ikke fra en enkelt organisation men fra flere bevægelser af forskellig politisk observans, der ofte konkurrerede indbyrdes.

 

Natten mellem den 1. og 2. januar 1942 nedkastes Jean Moulin med faldskærm i Alperne efter at have fået militær træning og arbejder under kodenavnet Rex på at samle de tre største modstandsgrupper: Combat, Franc-Tireur og Libération-Nord-Libération-Sud.

 

Det er en vanskelig opgave, der tager ham flere måneder pga. de rivaliserende grupper. Fra London leveres der penge og våben, som han deler ud til de forskellige grupper, foruden kommunikationsmidler. Han vender i al hemmelighed tilbage til London for at aflægge beretning til general de Gaulle i februar 1943. I marts kommer han tilbage til Frankrig for i al ubemærkethed at oprette det franske frihedsråd, Conseil National de la Résistance, i maj 1943.

 

Nat og tåge

Foråret 1943 føler Jean Moulin sig truet og skriver til de Gaulle: “Jeg er eftersøgt både af Vichy og Gestapo, der ved alt om mig og mine aktiviteter. Mit hverv er derfor endnu vanskeligere, og det bliver kun sværere. Skulle jeg afgå ved døden, har jeg ikke haft tid nok til at underrette mine efterkommere”.

 

Jean Moulin arresteres af tyskerne den 21. juni 1943 i Caluire i Rhônedalen under et møde mellem flere af lederne af modstandsgrupperne. En af disse, René Hardy, kommer uden at være blevet inviteret. Han arresteres også men løslades af Gestapo nogle dage senere.

 

Der var længe mistanke om, at René Hardy havde stukket Jean Moulin, men under retssagen i 1947, blev han løsladt pga. manglende beviser. Jean Moulin derimod bliver interneret i Monlucfængslet i Lyon og tortureret af Gestapos chef i Lyon, Klaus Barbie.

 

Man ved med sikkerhed, at Jean Moulin blev overført til Paris, men ellers er resten mere eller mindre omgærdet af uvished. Man ved også, at han intet røbede under torturen, og at Klaus Barbie stak ham et stykke papir til at skrive navne på, men Jean Moulin, der jo var en glimrende tegner, rakte det tilbage med en karikaturtegning af hans bøddel. Hvad man ikke ved, er hvor Jean Moulin døde, selv om det højst sandsynligt var på vej til Tyskland i juli 1943, ligesom man heller aldrig får at vide, hvem der med sikkerhed stak ham eller hvorvidt den aske, der nu hviler i Pantheon, vitterlig er hans.

 

Sluttelig et citat fra kulturminister André Malraux, der ved begravelsesceremonien i Pantheon holdt en af sine mest bemærkelsesværdige taler:

 

Træd ind her, Jean Moulin, med dit rædselsvækkende ligtog. Med dem der døde i kældrene og hvis røst ikke blev hørt modsat din, der ikke tav; med alle de stribede og kronragede fra koncentrationslejrene, med den sidste krop snublende i de lange rækker…Træd ind sammen med folket, der  fødtes i skyggen og forsvandt sammen med det…”