Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.
















Léon Gambetta: En ballonfærd


Mange offentlige pladser og torve i Frankrig er opkaldt efter Léon Gambetta (1838-1882). Læs om en af Frankrigs store personligheder.


Hundredvis af gader, torve og alléer samt et stort antal skoler i dagens Frankrig er opkaldt efter politikeren Léon Gambetta, der døde i 1882, kun 44 år gammel. Hvordan kan hans kort livsbane efterlade sig et så varigt minde? Særlig ét billede illustrerer, hvor populær Gambetta var, og billedet fandtes i alle historiebøgerne indtil midten af det 20. århundrede. Scenen er følgende:


Vi skriver 1870, og tyskerne har belejret Paris efter tre måneders krig. Indenrigsministeren, Léon Gambetta, mener at det er nødvendigt at forlade hovedstaden og fortsætte kampen i provinsen. Eneste udvej er ad luftvejen. Med andre ord i en ballon.


Den 7. oktober 1870, kl. 11 om formiddagen forlader Gambetta Paris i en luftballon, hvorved det lykkes ham at krydse fjendens linjer. Ved Chantilly, nord for Paris, får tyskerne øje på ballonen, der med nød og næppe undgår kuglerne. Ved Creil bliver der igen skudt, og Gambetta såres i hånden. Kl. 15 lander han i Oise.


Med de forhåndenværende kommunikationsmidler og et belejret Paris lykkes det dog ministeren at sende en besked pr. brevdue til sine regeringsfæller. Lidt senere, i Rouen, holder Gambetta en tale, der er et helt program:


Alle skal se bort fra personlige følelser for kun at tænke på landets frelse…Kan vi ikke indgå pagt med sejren, så lad os da indgå pagt med døden!


Således opstår myter. Den form for tale er ofte blevet holdt i Frankrig, navnlig efter Revolutionen i 1789, hvor ideen om nationen, som i Frankrig er blevet den ypperste værdi, fødtes.



Fransk indfødsret som 21-årig

Léon Gambetta kommer til verden i Cahors den 2. april 1838. Faren er af italiensk afstamning, moren er fransk. Selv har han italiensk statsborgerskab. I Cahors kan man i dag se en kæmpe statue, rejst i 1884, ganske tæt ved den boulevard, der skærer gennem byen, og som naturligvis har fået navnet boulevard Gambetta.


Léon Gambettas forældre er handelsdrivende og sidder godt i det, så de kan sikre drengen en god uddannelse, og han starter på byens gymnasium. Men den tilsyneladende lykkelige barndom får en brat ende, da han mister et øje under en ulykke i en knivforretning. Livet igennem lader Gambetta sig kun fotografere i profil, også selv om man næsten ikke kan se, at han har glasøje.


Trods farens modstand drager Gambetta til Paris for at studere jura. Han bliver advokat, men det er den 22. oktober 1859, i en alder af kun 21 år, at han som glødende patriot bliver fransk statsborger. Gambetta prøver at komme ind til militærtjeneste, der på det tidspunkt kunne vare op til syv år, men han kasseres på grund af sit handicap.


Han arbejder nu som advokat men indser hurtigt, at interessen for politik er stærkere end juraen, og han slår sig sammen med republikanerne, der er i mindretal. Siden 1852 er landet under ledelse af Napoleon den 3., der er nevø til Napoleon den 1, men nevøen har ikke onklens kaliber, og Victor Hugo, en af hans indædte modstandere, kalder ham spøgefuldt Napoleon den Lille.



Udråberen af Den 3. Republik

Gambetta bliver kendt ved at sammenkoble politik, som han brænder for, med sit job som advokat. Han forsvarer en avisredaktør, der modsætter sig kejserdømmet, og bliver berømt blandt det store publikum og den politiske elite. Han vælges til Nationalforsamlingen i 1869, og programmet er langt forud for sin tid: han hylder fuld frihed for pressen, adskillelse af kirke og stat, obligatorisk undervisning, indkomstskat samt afskaffelse af en permanent hær.


Men endnu en gang skal Frankrig konfronteres med en af sine europæiske naboer, Prøjsen, der ledes af den berømte Bismarck og ekspanderer politisk. På grund af rivaliseringen ender Napoleon den 3. med at erklære Prøjsen krig den 19. juli 1870.


Den franske hær, der var dårligt forberedt og elendigt ledet, lider svidende nederlag til tyskerne, som er i overtal. Den 2. september 1870 tages Napoleon den 3., som ville komme hæren til undsætning, til fange ved slaget i Sedan sammen med 39 generaler og 100.000 mænd. Nyheden falder som en bombe i Paris. Søndag den 4. september trænger pariserne ind i Nationalforsamlingen og kræver republikkens genoprettelse.


I den forvirrede og måske ligefrem farlige atmosfære beslutter Léon Gambetta sig for at handle: han stiger op på talerstolen og udtaler disse ord, der én gang for alle sætter punktum for monarkiet i Frankrig:


“Borgere! Eftersom fædrelandet er i fare, og vi er og udgør en lovformelig magt udsprunget af den almindelige valgret, erklærer vi hermed, at Louis-Napoleon Bonaparte og hans dynasti ikke længere regerer vores land”.



En atypisk karriere

På dette tidspunkt kunne man have forudset en lang, rig karriere for Gambetta i den gryende republik. Men på den ene side holdt hans helbred ikke til det, idet han døde omtrent ti år senere. På den anden side var Gambetta offer for jalousi og intriger fra sine republikanske venner. Imidlertid gjorde han alt for at forsvare Frankrig efter nederlaget ved Sedan og hans tur i ballon. Som krigsminister forsøger han at reorganisere forsvaret fra Tours.


Men i januar 1871 er tyskerne kommet nærmere. Pariserne, der er belejret og sultne, er tvunget til at æde hovedstadens rotter. Frankrig kapitulerer den 20. januar 1871 og taber Alsace-Lorraine, et svidende tab, der får tyskerhadet til at ulme indtil 1914.


Léon Gambetta bliver præsident for Nationalforsamlingen fra 1879 til 1881 og regeringsleder fra 14. november 1881 til 30. januar 1882. Han, der proklamerede republikken i 1870, skal kun lede landet i nogle få uger.


Gambetta var visionær, i stand til at forføre men også støde sine samtidige. Han var uden tvivl forud for sin tid. Han begraves ikke desto mindre som en statsmand efter sin død den 31. december 1882, hvorfor han får kultstatus, eftersom der laves piber og tallerkener med hans billede på. En status der tjener til at fremme det republikanske styre.