Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.
















Menneskehedens store personlighed


Selv om det var vaccinen mod rabies, der gjorde Louis Pasteur berømt, navnlig i Frankrig, er han ophavsmand til mange opdagelser, som har fået enorm betydning for menneskeheden.

 

I Frankrig findes der over 2000 gader, der bærer navnet Louis Pasteur (1822-1895) foruden adskillige skoler og gymnasier.


Louis Pasteur er den person, der har fået opkaldt flest gader efter sig, kun lige overgået af Victor Hugo. Men Frankrig kan nu også være stolt af videnskabsmanden, hvis renommé er nået langt ud over landets grænser. For generationer af skoleelever er Louis Pasteur blevet ophøjet til en sand myte.

 

Forfatteren til denne artikel husker sin historiebog fra de første skoleår, hvor man ser et billede af Louis Pasteur sammen med den unge Joseph Meister, som var blevet skambidt af en rabiessmittet hund. Og den historie gjorde indtryk. I det 19. århundrede skræmte rabies den europæiske befolkning fra vid og sans, selv om antallet af døde var relativt lavt. Men sygdommen smittede via hunde, der var aggressive og gjorde folk panikslagne.

 

I 1885 møder den 9-årige Joseph Meister fra Alsace op hos Louis Pasteur i Paris. Her får han en indsprøjtning med den vaccine, som Pasteur har opfundet. Én indsprøjtning om dagen i 13 dage. Ikke alene helbredes drengen, men Pasteur gentager succesen tre måneder senere på en ung hyrde. Det var dog ikke Pasteur selv, der varetog indsprøjtningerne, i og med han ikke var læge.

 

Fra da af kommer hundredvis af patienter, der var smittet med rabies, til Pasteurs laboratorium og bliver helbredt for en sygdom, der førhen kostede dem livet. Pasteur er nu blevet en helt. Fra hele verden strømmer penge ind, der gør det muligt at oprette det berømte ”Institut Pasteur”, som findes den dag i dag.

 


Et liv med forskning

Louis Pasteurs enkle liv står i kontrast til hans mange opdagelser, selv om det var præget af op- og nedture samt et skrøbeligt helbred. Han blev født i Dole i Jurabjergene i 1822.

 

Hans far havde genoptaget familiens garveri efter at have været sergent i Napoleons hær. Allerede meget tidligt viste Louis Pasteur interesse for at tegne og male. Han portrætterer familien og landsbyens borgere.

 

Intet viste fra starten, at Pasteur var udstyret med en overmåde høj intelligens. Han får sin studentereksamen i Besançon i 1839 med karakteren ”middel” i kemi....

 

I 1843 bliver han optaget på Ecole Nationale Supérieure, hvor han  begynder at forske og hurtigt gør sig bemærket. I 1849 gifter han sig med Marie Laurent, som han får fem børn med, fire piger, hvoraf de tre dør mellem 1859 og 1866, samt en dreng.

 

I 1854 bliver han dekan på det videnskabelige fakultet i Lille. I 1868 bliver Louis Pasteur lam i den side. Først frygter man for hans liv, men han overlever og får bl.a. vanskeligt ved at gå. I 1870 tvinger krigen mod Preussen ham til at forlade Paris. Han tager til Clermond-Ferrand, hvor han får interesse for at forske i bakterieflora i øl.

 

I 1882 bliver han valgt ind i det Franske Akademi. I sin tale til de øvrige medlemmer hævder han, at videnskaben skal begrænse sig til studiet af biårsager, og at det ikke er muligt at finde nøglen til virkeligheden og tingenes substans. Han siger således også i sin tale:

 

“Grækerne har givet os et af de smukkeste ord i vort sprog, nemlig ordet entusiasme...en indre gud”. I 1892 fejrer republikken Pasteurs 70 års fødselsdag med pomp og pragt, men sygdommen indhenter ham, og han dør i 1895.

 

Pasteurs mange opdagelser

Ud over vaccinen mod rabies, der gjorde Pasteur berømt både nationalt og internationalt, blev hans opdagelser overordentlig vigtige for den offentlige sundhed og var med til at redde millioner af liv i hele verden.

 

Fra 1861 påviser han eksistensen af mikroorganismer og sætter punktum for teorien om spontan genese (en årtusindgammel opfattelse både i folketro og naturhistorie). For Pasteur er der intet der opstår spontant, ikke engang bakterier. Han beviser således vigtigheden af hygiejne for at undgå sygdomme. I 1863 finder han ud af, at fødevarers holdbarhed kan forbedres, hvis de opvarmes. Heraf navnet pasteurisering.

 

Hans forskning i gæring er af stor betydning, da man ved, at f.eks. øl, vin eller brød opstår ved en gæringsproces. Pasteurs opdagelser får enorm betydning for udviklingen af hele landbrugs- og fødevareindustrien i Frankrig. Så ja! Frankrig kan være stolt af Louis Pasteur, men han får alligevel det sidste ord fra åbningen af Pasteurinstituttet: “Videnskab har intet fædreland”.