Tilmeld dig nyhedsbrev fra La France
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.















Fransktimen fra nr. 2/2013

Gør oprør!

Stéphane Hessel, tidligere modstandsmand og diplomat, har i en alder af 93 år skrevet en lille bog, som på verdensplan er blevet solgt i over 4 millioner eksemplarer. Stéphane Hessel døde i Paris den 27. februar i år. Han blev 95 år og var i slutningen af ​​sit liv symbolet på kampen for menneskerettigheder.


Manden, der døde den 27. februar i år i en alder af 95 år, skulle i slutningen af ​​sit liv få et enestående og verdensomspændende omdømme, hvilket han sandsynligvis aldrig havde forestillet sig. Årsagen til dette omdømme er ikke så lidt usædvanligt, idet det drejer sig om et hæfte på en snes sider til 3 euro og med titlen "Gør Oprør! ". Et hæfte, der blev udgivet den 20. oktober 2010, på Stéphane Hessels 93 års fødselsdag. Altså en kort tekst, som er blevet oversat til mange sprog, har været været på verdensturné og solgt i over 4 millioner eksemplarer.

Som tidligere modstandsmand mod nazismen er Stéphane Hessel, for at kunne give gode råd til nutidens unge, inspireret af sin kamp som ung: "Jeg ønsker for jer alle, at I hver især har grund til at blive forarget. Det er værdifuldt. Når man bliver forarget over noget, sådan som jeg blev oprørt over nazismen, så bliver man militant, stærk og engageret.”

I sin tekst minder Stéphane Hessel om den franske modstandsbevægelses idealer, hvoraf mange blev anvendt efter Frankrigs befrielse og ​​krigens afslutning, såsom social sikring, pressefrihed og en mere ligelig fordeling af rigdom. I disse idealers navn tager han de hjemløse og indvandrernes parti og kræver større kontrol med kapitalismen. Han forsvarer palæstinenserne.

Han slutter sin tekst med disse ord: ”Til dem, der lever i det enogtyvende århundrede, siger vi  med kærlighed: At skabe er at gøre modstand, at gøre modstand er at skabe.”

Stéphane Hessel er blevet hørt langt mere, end han havde forventet, idet termen forargelse lige siden udgivelsen af ​​hans tekst har bredt sig til hele verden som en løbeild og er blevet gentaget i mange demonstrationer. Især i Spanien, hvor en stor folkebevægelse er blevet skabt med navnet Indignados. Men også i Tyskland, Italien, Grækenland og for nylig USA med bevægelsen Occupy Wall Street.

Den økonomiske krise har naturligvis spillet en rolle for appellens succes, men også personligheden hos en mand, der fik det tyvende århundredes kriser at føle på egen krop.

Fra Tyskland til et befriet Frankrig
Inden Stéphane Hessel blev fransk statsborger, var han først tysk, idet han blev født i Berlin i 1917 i det daværende tyske kejserrige. Hans far, Franz Hessel, er en intellektuel af polsk og jødisk oprindelse. Hans mor, Helen Grund, kommer fra en bankfamilie.

Historien om dette par blev en sand myte i litteraturen gennem Henri-Pierre Roches selvbiografiske bog Jules og Jim, der udkom i 1953, hovedsagelig takket være François Truffauts filmatisering. Jeanne Moreau spiller Stéphane Hessels mor, en kvinde, der var forelsket i to mænd, Stéphanes far (Jules) og hans ven Henri-Pierre Roche (Jim).
I 1924 flytter familien til Paris, da hans mor ønsker at være tættere på Henri-Pierre Roche. Den lille Stéphane tilbringer hele sin skolegang i Frankrig og får i sine unge år chancen for at møde mange kunstnere, såsom Marcel Duchamp, Man Ray, Le Corbusier, Calder og Picasso.

Stéphane består studentereksamen og kommer derefter ind på den prestigefyldte Ecole Normale Supérieure, hvor han studerer filosofi. Som fransk statsborger bliver han i 1939 indkaldt for at kæmpe mod sit tidligere fædreland. I 1940 bliver han taget til fange, men flygter fra lejren, hvor han er interneret. I marts 1941 lykkes det ham gennem Algeriet og Portugal at slutte sig til General de Gaulle og de frie franske styrker i London. Han vælger at arbejde i efterretningstjenesten.

I marts 1944 sendes han på en mission til det besatte Frankrig, men bliver angivet under en kammerats torturering og arresteres af tyskerne i juli. Han taler selv under tortur. Han deporteres den 8. august 1944, blot få dage før befrielsen af ​​Paris, sammen med andre hemmelige agenter til Buchenwald.

Dagen før han ligesom mange andre af sine kammerater skal henrettes, lykkes det ham at tage identitetspapirerne fra en fange, der var død af tyfus, og  på denne måde blive overført til Camp Dora, hvor han igen undslipper hængning. Forud for den amerikanske hærs fremmarch flytter tyskerne lejren til Dora tæt på Bergen-Belsen. I toget, han kører i, fjerner Stéphane Hessel en planke i kvægvognens gulv og undslipper. Det lykkes ham at nå Paris på befrielsesdagen den 8. maj 1945.


En evig optimist

Efter krigen bliver Stéphane Hessel diplomat og gør tjeneste i FN i New York. Det er grunden til, at han medvirker og deltager i udarbejdelsen af ​​FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, der vedtages i 1948. Stéphane Hessel fortsætter derefter sin karriere som diplomat i Vietnam, i Algeriet efter ​​landets uafhængighed og i Afrika. I 1977 bliver han leder af den franske FN-delegation i Genève. Præsident Mitterrand ophøjer ham til ambassadør i 1981.

Såvel Stéphane Hessels karriere som hans politiske engagement er usædvanlig. Han er medlem af Socialistpartiet, men har en kritisk holdning til socialisterne. Med jødisk oprindelse vælger han den palæstinensiske sag, tager til Gaza, anklager israelerne og taler endda om forbrydelser mod menneskeheden.
Stéphane Hessel forsvarer alle sager, hvad enten det er sult i verden, underudvikling eller hjemløse. Det er uden tvivl det, der har gjort ham populær. Hans mangesidede engagement i menneskerettigheder, måske mere end hans skrifters teoretisk stringens.

Den 7. marts 2013 efter sin død hyldes han af det officielle Frankrig ved en ceremoni i ​​Hotel des Invalides’ gård i Paris. I sin mindetale omtaler præsident François Hollande ham som "en engageret mand", "en borger uden grænser, betingelsesløs europæer, militant uden parti, grænseløs optimist."
Han forblev optimist, og han yndede at citere den græske filosof Heraklit: "Hvis du ej venter det uventede, vil du ej finde det (for det er sporløst og uudforsket)”.

 

Indignez-vous er oversat til dansk under titlen: Gør oprør (Tiderne Skifter)